Danmarksmesterskaberne i 24timersløb
Reglerne
Danmarksmesterskaberne (DM) i 24timersløb afholdes igen ved 24timervedhavet anno 2025, og i den forbindelse er der et specifikt regelsæt fra Dansk Atletik Forbund, som skal overholdes.
For DM deltagere
- Man skal IKKE nødvendigvis tilhøre en klub der er medlem af Dansk Atletik Forbund (DAF).
- Løber og klub aftaler individuelt, om deltagere bærer klubnavn/klubtrøje.
- Startnummeret skal sidde synligt foran under hele løbet.
- Der er tidstagning med chip
- Man må ikke forlade ruten i de 24 timer.
- Man må gerne løbe med musik i ørerne, men ikke til gene for andre deltagere.
- Løbere der har hjælpere med, må kun have kontakt til hjælperne i depotet og hjælperne må højst bevæge sig 1 meter væk fra bordkanten når der evt. gives væske mm.
- Hjælperne må gerne gå en tur rundt på ruten, men må ikke følges med løberne.
- Der må ikke modtages nogen form for forplejning ude på ruten.
- Som reglerne foreskriver, vil der under løbet være jurymedlemmer tilstede, som skal holde øje med at reglerne overholdes. Det foregår afslappet og de går rundt og nyder stemningen.
- Overtræder man reglerne gives der advarsler, men ved gentagne overtrædelser kan en løber udelukkes.
Aldersklasser ved DM i 24 timers løb
Kvinder og mænd deltager i aldersklasser (for alder i det pågældende år!):
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
60-64 år osv.
Medaljer
Der er guld, sølv og bronzemedaljer til DM-vindere i alle aldersklasser både mænd og kvinder og til bedste samlet 1-2-3 på kvinde- og herresiden.